Pantonudstilling i Berlin: Interview med Marianne Panton

Marianne og Verner Panton i hans Kræmmerhusstol (ca. 1965 © Verner Panton Design)

I 1962 mødtes Verner Panton og Marianne Pherson Oertenheim under en ferie på Tenerife, og to år senere blev parret gift i Basel. Udover at være Verner Pantons kone, var Marianne Panton også hans de facto-direktør, og hun arbejdede tæt sammen med sin mand i alle aspekter af hans arbejde.

Forud for udstillingen på den danske ambassade talte vi med Marianne Panton om Verner Pantons arbejde, og om hvad der i sin tid havde indflydelse på dette – og om hvordan hun blev den første fotomodel for Pantonstolen.

(smow)blog: Et af udstillingens centrale temaer er Verner Pantons eksperimenterende arbejde med form og farve – hvorfra fik han denne lyst til at eksperimentere?

Marianne Panton: (griner) Jeg tror ikke engang at Verner Panton kunne besvare dette spørgsmål selv. Som barn drømte han om at blive maler, og hele hans liv drejede sig om design og maleri. Farver havde altid interesseret ham. Selv som barn var han meget interesseret i farver.

(smow)blog: Apropos farve… Var rød ligeså vigtig for Verner Panton, som det forekommer at være i dag?

Marianne Panton: Rød var vigtig for ham, fordi det er en signalfarve med en masse psykologisk betydning. Efter han havde afsluttet sine studier, tog han et kursus i farvepsykologi og det var et emne der interesserede ham meget, især farven røds psykologiske egenskaber.

(smow)blog: Kort tid efter sin eksamen fra Kunstakademiets Arkitektskole tog Verner Panton afsted på forskellige ture rundt i Europa. Hvad lærte han af disse ture?

Marianne Panton: Turerne udvidede hans opfattelse af verden og øgede hans nysgerrighed, og samtidig kom han til at kende møbelproducenter der var parate til at eksperimentere og tage chancer med designere og disses nye idéer. På dette tidspunkt, kort efter krigens afslutning, var der en stemning af håb i Europa, koblet til udviklingen af teknologi og materialer, og en helt ny verden af muligheder åbnede sig. Verner Panton sagde ofte, at han følte sig meget priviligeret over at være blevet født ind i denne æra, hvor så mange nye muligheder eksisterede.

(smow)blog: Hvem havde generelt den største inflydelse på Verner Pantons karriere?

I kælderen i dette hus på Strandvejen ved København arbejdede Verner Panton for Arne Jacobsen i hans atelier.

Marianne Panton: Det er ikke et spørgsmål som jeg fuldt ud kan besvare. Verner Panton fik ofte stillet det samme spørgsmål, og for ham var den største inspiration altid det materiale han stod med i hånden på det pågældende tidspunkt. Men både hans tid som studerende, hans tid med Arne Jacobsen, og hans beundring af mange af sine kolleger har tydeligvis haft stor indvirkning på ham.

(smow)blog: Hvad kan nutidens unge designere lære af Verner Panton?

Marianne Panton: Som designer skal man have en masse tålmodighed og vedholdenhed, og det er begge kvaliteter som Verner Panton besad.

(smow)blog: Hvilket man forstår ud fra historien om hans Pantonstol. Hvor vigtigt var det for Verner Panton at han i Vitra endelig havde fundet en partner til produktionen af denne stol?

Marianne Panton: Det havde central betydning for ham. Ingen andre var villige til at tage en risiko med projektet, ikke mindst fordi det var en rejse ind i nye områder af teknologien. Man skal huske på, at omkostningerne ved at producere støbeforme dengang var meget høje, og at plast stadigvæk var i en forholdsvis tidlig udviklingsfase. Han fik kontakt til så mange producenter, men ingen var parate til at tage udfordingen op, så det var super at Willi Fehlbaum og Vitra viste den interesse de gjorde, og var villige til at påbegynde projektet.

(smow)blog: Var han nogensinde i tvivl om, at han ville finde en partner til projektet?

Marianne Panton: Nej, nej, han var altid af den opfattelse at han til sidst ville finde nogen.

Marianne Panton og Christine Fehlbaum som de første fotomodeller for Pantonstolen (foto © Verner Panton Design)

smow(blog): Og da han så fandt nogen, endte du med at blive den første fotomodel for Pantonstolen, hvordan skete det?

Marianne Panton: (griner) Det var meget ligetil – jeg var til stede!

(smow)blog: Udover møbler arbejde Verner Panton også på indretningsprojekter, projekter til udstillingsmesser etc. Hvilken del af sit arbejde var han mest glad for?

Marianne Panton: Jeg vil sige, at han altid havde det sjovest med det projekt han var i færd med at arbejde på, uanset hvad det var. Så snart et projekt var afsluttet blev det mindre interessant for ham, og udviklingen af nye projekter var det der interesserede ham mest.

(smow)blog: Hvilke af Verner Pantons værker har størst personlig betydning for dig?

Marianne Panton: Ser du, min mand skabte så mange vidunderlige ting – møbler, lamper, tekstiler – det ville være umuligt kun at fremhæve ét produkt.

(smow)blog: Og du boede sammen med Verner Panton, omgivet af hans værker. Hvis vi må stille sådan et spørgsmål – følte du dig altid tilpas?

Marianne Panton: Åh ja, det var vidunderligt og meget varieret, og ja, vi følte os alle tilpas og nød det meget.

(smow)blog: Og er dit hjem stadigvæk møbleret med Verner Pantons møbler?

Marianne Panton: Selvfølgelig! Jeg har næsten udelukkende Pantonmøbler. Men ikke vægge i stærke farver. Væggene er hvide i dag, men møblerne er der endnu.

PANTON @ De Nordiske Ambassaders Felleshus, Rauchstraße 1, 10787 Berlin, indtil d. 28/2. Fri entré.