Orgatec 2010 Interview: Erwan Bouroullec

Erwan Bouroullec @ Orgatec 2010

Erwan Bouroullec @ Orgatec 2010

Vitrastanden på Orgatec 2010 var domineret af især to tegnestuers arbejde: Antonio Citterio og Ronan og Erwan Bouroullec.

Udover at præsentere nye variationer af deres Alcove Sofa og Playns ‘workstation’, løftede Vitra også sløret for Bouroullecs nye ‘Communal Cells’ – modulære skillevægge/indretningsarkitektur-systemer og deres ‘High Meeting Table’.

Foruden at diskutere de to brødres kommende yacht-projekt, talte vi også om de nye Vitraprodukter, om hvordan brødrernes eget kontor ser ud, og om hvad der virkelig er vigtigt i forhold til kontordesign.

(smow)blog: Kan du kort fortælle os om de nye produkter I udstiller her på Orgatec?

Erwan Bouroullec: Ronan og jeg har arbejdet en hel del sammen med Vitra, og viser her nogle justeringer for produkter vi allerede har skabt, samt resultatet af nogle undersøgelser vi har lavet i forbindelse med arbejdet med at skabe flere ‘rum’ i enkelte kontorer, ved hjælp af et ‘cellesystem’ som vi har kaldt for ‘Communal Cells’.

(smow)blog: Og kan man se på ‘Communal Cells’ som en slags forlængelse af Alcove Systemet?

Erwan Bouroullec: Både ja og nej. Det er designet efter samme princip, men mere tilpasset denne form for ‘små-arkitektur’, som du har brug for i et åbent kontorlandskab – eksempelvis et køkken, en printerstand eller et lille mødelokale – altså rum der er designet til at tjene både arbejds- og ikke-arbejdsrelaterede formål.

Alcove Work by Ronan and Erwan Bouroullec @ Orgatec 2010

Alcove Work af Ronan og Erwan Bouroullec @ Orgatec 2010

(smow)blog: Og hvordan ser Bouroullecs eget kontor så ud?

Erwan Bouroullec: Det rare ved vores eget kontor er, er vi er heldige nok til at have mulighed for at bruge masser af forskellige arbejdsmetoder.  Nogle gange tegner jeg, nogle gange arbejder jeg på computer, og  andre gange bygger jeg modeller så kontoret ser lidt rodet ud, men det er netop fordi vi gør en hel masse ting på samme tid – hvilket er ret forfriskende.

Dét, jeg tror folk har brug for på deres arbejdspladser, er at ændre hvad de gør i løbet af dagen, ændre deres kropsholdning. Det tror jeg er meget vigtigt..

(smow)blog: … så man føler sig godt tilpas på kontoret?

Erwan Bouroullec: Ja, jeg tror den bedste måde at føle sig tilpas på kontoret er, at blive konfronteret med forskellige former for komfort i løbet af dagen: nogle gange sidder man i en sofa som vi gør nu, nogle gange i en kontorstol, andre gange på en almindelig spisebordsstol, men skiftet mellem disse er vigtigt. At sidde hele dagen i en sofa som denne ville ikke føles særlig godt, måske er det bedre at sidde på en kontorstol hele dagen, men alligevel ikke optimalt. Også skiftet mellem at være i et åbent kontorlandskab til at være ‘skjult’ for andre er vigtigt.

(smow)blog: Arbejder I på nogle projekter for tiden?

Erwan Bouroullec: Vi er lige begyndt på et sejlbådsprojekt, som er ret spændende.

(smow)blog: Det lyder sådan, og lidt af en forandring i forhold til jeres normale projekter?

Erwan  Bouroullec: Ja, men på en måde har vi altid haft den slags projekter, der er en lille smule anderledes i forhold til det spor vi normalt følger – og det er en interessant dynamik fordi det giver os nogle friske synspunkter, og samtidig oplever vi ting der kan hjælpe i forhold til vores industrielle arbejde.

(smow)blog: Så I tænker på nye måder, og overfører dét til jeres andre projekter?

Erwan Bouroullec: Ja, jeg synes det er virkelig interessant at blive konfronteret med en anden sammenhæng. Fra mit synspunkt er det virkelige ‘mål’ med design at opnå en interessant balance mellem en masse forskellige faktorer, så jo flere sammenhænge du bliver konfronteret med, desto mere lærer du om den måde du kan balancere tingene på.

Communal Cells by Ronan and Erwan Bouroullec for Vitra - here as a kitchen

Communal Cells af Rowan og Erwan Bouroullec for Vitra - her som et køkken.

Tagged with: , , ,